KÆMPE FEST
d. 1 sept. 2012 i den legendariske Anlægspavillon i
se under
ARRANGEMENTER
 
 
           FORSIDE     BANDS     SPILLESTEDER     ARRANGEMENTER     REDAKTION     UDSTILLING     LINKS    KONTAKT
  
 
THE BOOZERS

Asgar Brix (leadguitar), Hans Brix (rytmeguitar), Per Hansen (el-bas),
Ole Rørvig (trommer).

Boozers historie går tilbage til 1963 i Hundested, hvor de 2 brødre Asger og Hans Brix møder Christian "Manse" Werge. Disse 3 finder ud af at de alle er til rock, og da de også alle bor i København er der grundlag for en gruppe der bliver til trioen Firecrackers, der udelukkende spiller instrumentalt.

Hans Brix: "Ved vores andet job var det snevejr og koldt. Manse meldte fra, da han foretrak at løbe på skøjter med sin kæreste frem for at spille. Vi fik hentet Henrik Ostermann fra Dandy Swingers ind som vikar, men manse var færdig. Tænk sig at prioritere sin forlovede højere end musik.

Jeg havde tidligere spillet sammen med Ole Rørvig i jazzsammenhæng, og han kom nu med på trommer. En feriekammerat fandt Per Hansen under en ferie i Halskov, så han kom med på bas efter at være oplært af min bror.

Det var måske nok en ulempe at Per kom fra Ringsted, men denne blev opvejet af det faktum at Pers far havde en betonfabrik med mulighed for øvelokale og en vognpark der gjorde at vi altid havde en orkesterbil.

Vi startede i øvrigt med at bruge en Morris Mascot til de første jobs, hvor guitarer og ledninger var bagi, forstærkere under vore fødder og trommerne havde vi på skødet.

Vi fandt navnet Firecrackers for langt og ændrede dette til Boozers."



Som Firecrackers nåede de dog at have et job i Club Hot Circle, Ringsted 21. April 1963.



Asger Brix gik i klasse med Hans Kragh Jacobsen, der havde en lillebror der brændte for at blive rocksanger.

Således kom den senere kendte multikunstner Søren Kragh Jacobsen ind i rockbranchen som sanger for The Boozers.



Samarbejdet varede dog mindre end et halvt år, og Søren var ude igen, da Per meldte det 75% københavnske band til Sjællandmesterskab 1964 på Casino i Ringsted, og denne titel vandt de som bekendt.



   
                                                                 < Tilbage til forrige side.
Hans Brix: "Jeg er glad for at det var juryafstemning, for vi var ikke publikums favoritter, men dommerpanelet holdt meget af vores "Apache" og så var sejren hjemme.

Sejren betød også at managerne begyndte at kontakte os, og f. eks. Poul Bundgaard fra Fyn skaffede os et "Salgsshow" i Nyborg, samt et meget specielt job på kroen i Lohals på Langeland - sneen væltede ned, der var én stikkontakt og kroens belysning var stearinlys.

Om det nu var os eller hvad ved vi ikke, men der kom ikke en levende sjæl til arrangementet."


Der var stil over Boozers. Gruppen spillede på de Nordsjællandsk producerede Freddy guitarer. En Fender-lignende guitar der blev solgt til den halve pris gennem den Københavnske musikforretning Musikas. På billedet havde Hans Brix ikke fået sin Freddy endnu og spillede på Höffner.





Ewald Boilesen kontaktede nu gruppen for at høre om de ville backe en - for Boozers - ukendt sanger op på en pladeindspilning, og drømmen om en pladeindspilning fik dem til at acceptere tilbudet.

Hans Brix: "Henrik Burton kom ud for at besøge os og se om vi var ok. Pladens a-side blev derefter bare sendt til os som noder, og da ingen i gruppen kunne læse disse, måtte vi finde en med klaver der kunne spille det for os. Sangen hed "Waterloo" men det var der allerede flere der gjorde, så den blev omdøbt til "My Everlovin' Heart".

"Vi indøvede nummeret i studiet med Henrik og b-siden blev valgt og indspillet på en halv time. Boilesen var glad, da vi havde valgt et gammelt traditionelt nummer der hedder Silver Dollar, for den skulle han ikke betale afgift for."





My Everlovin' Heart
Silver Dollar

Crescendo CRS 520 (1965)


"Vi optrådte kun offentlgt ën gang med Henrik, og det var i Tivolis koncertsal, hvor Erik Haaest havde fundet ud af at bare man startede 5 minutter over tolv 1. juledag var det lovligt. Burton sang ved den lejlighed "Lille fregnede Louise", men samarbejdet var så absolut en katastrofe, og "successen" blev aldrig gentaget, og pladen - der ligger langt fra hvad vi ellers spillede - var vi heller ikke specielt stolte af."




I perioden 1965-66 spillede Boozers en del på Hotel Strandgården i Hundested samt Lynæs Kro. Desuden spillede de som husorkester på Central Cafeen i Sydhavnen og det gjorde gruppen Bachelors også, og det endte med en fusion med Hans Brix (rytme og sang), Asger Brix (Single og sang), Klaus "Bør" Jensen (bas) og Peter Marklund (trommer).
 
 
Mailadresse: info@ringstedrock.dk - Postkontaktadresse: Bjørn Mølgaard, Kærehave Skovvej 9, 1 th, 4100 Ringsted